Har vi overhovedet brug for lærere?

Det 21. århundredes kompetencer.. Den vending hører vi efterhånden hele tiden.

Ny teknologi, nye jobs og nye arbejdsstrukturer har fået både politikere og fagfolk til at sætte spørgsmålstegn ved, hvordan lærerrollen skal se ud for at sikre, at vores børn og unge får de kompetencer der er brug for fremover. Ikke de kompetencer vi, den voksne generation, havde brug for for 20 eller 30 år siden.

For det er langt fra de samme. Ja, langt de fleste af os har nok været igennem de ‘obligatoriske’ seminarer og kurser, der vil have os til at kunne faciltiere kreative processer, tænke ud af boksen og jonglere rundt med det ene nye fagord efter det andet.

Vi kæmper alle for at holde os aktuelle og informerede i en moderne verden i konstant udvikling. Så måske burde vi kæmpe ligeså meget for at aktualisere og informere den generation, der skal tage over.

Men den kamp indebærer, i følge flere teoretikere, at vi tager et alvorligt kig på, hvad vi forstår ved læring.
I stedet for at diskutere om undervisning fungerer bedst på skype, ipad, analogt eller i naturen, bør vi i det 21. århundrede i stedet tage et stort skridt tilbage. Helt tilbage til udgangspunktet.

 

Skal vi have en helt ny lærerrolle?

Et skridt så stort, at vi sætter spørgsmålstegn ved, hvad det egentlig er folkeskolen og ikke mindst lærerrollen skal kunne.

Internettets – til en vis grad – ’altvidende’ funktion udfordrer nemlig et helt essentielt formål ved at gå i skole; at tilegne sig viden. Google Scholar, webinarer og gratis online kurser har næsten foræret os de intellektuelle værker, som i gamle dage kun var tilgængelige i skolen og for de bedst stillede. At tilegne sig viden og blive klogere på den verden og kultur vi lever i, er bestemt ikke det eneste formål med skolen. Men det er vigtigt og det sætter de færreste spørgsmålstegn ved.

Måden vi finder, analyserer og sætter den viden i spil på, har bare ændret sig drastisk.

Der er ingen tvivl om, at teknologien spiller en kæmpe stor rolle for skolens transformation. Men implementering af teknologien bliver ikke den største ændring i nutidens skole. Måden, hvorpå teknologien overtager meget administrativt-, IT- og servicearbejde ændrer nemlig fuldstændig på måden vi skal kunne begå os i samfundet. Det ændrer på de kompetencer samfundet forventer af os.

Læs også: RED DIN TEENAGER FRA AT TILBRINGE RESTEN AF SIT LIV I JAGTEN PÅ LIKES

lærerrolle

Lærerrollen skal blive overflødig på den gode måde

Men, selvom ‘den nye lærerrolle’ er et af de største pædagogiske ‘buzzwords’ for tiden, mangler mange lærere redskaber til, hvordan de håndtere rolleskiftet i praksis.

Jens Jakob Horsholt er dansk- og samfundsfagslærer på Københavns åbne gymnasium og har i de sidste par år eksperimentet med en nytænkende lærerrolle i sin undervisning. En rolle som han hellere vil kalde en vejleder eller en facilitator end en lærer. I følge Jens Jakob Horsholt handler rollen om at gøre eleverne aktive spillere i deres egen læringsproces.

‘Det er ikke en nem rolle, og som lærer skal man kunne facilitere skarpe og gennemtænkte strukturer. Men når man lykkedes med det, bliver lærerrollen næsten overflødig. På den gode måde.’ 

Læreren skal fungere som vejleder, der guider eleverne i den rigtige retning og løbende justere på deres læringsproces. Det kan måske sammenlignes med den læringsstrategi, der herskerede i oldtidens Grækenland. Her var det kritisk dialog, vejledende spørgsmål og reflekterende observationer der var grundstenene i en god lærerolle. Læring var dog samtidig kun forbeholdt eliten og gamle græske filosoffer skulle ikke være mentor for 30 børn på en gang i samme lokale, følge en skolereform og undervise i et fastlagt pensum.

Så, hvordan lykkes man som lærer med at kombinere rollen som strukturplanlægger, facilitator og vejleder? Jens Jakob Horsholt trækker på sin egen erfaring og fremhæver især 3 vigtige elementer.

3 vigtige – i skiftet fra lærer til facilitator

1. Nysgerrighed

Den største udfordring man møder, når man skal ændre den autoritære og traditionelle lærerrolle bunder i følge Jens Jakob Horsholt i noget kulturelt. Alt fra vores mindset og medieritualer til klasselokalets indretning er med til at fastholde en fastgroet forestilling af, hvad det vil sige at være lærer.

Jens Jakob Horsholt lægger derfor vægt på, at man skal gøre noget nyt, hvis der skal ske noget nyt. Det kan være alt fra at ændre på indretningen, til at lave nye grupper og strukturer i undervisningen.

’Det må gerne være legeagtigt, og det må gerne være sjovt. Vi kæmper imod en tidsånd, hvor det handler meget om præstationer og ikke så meget om at lege med læringen og prøve sig frem.’

Læs også: MANGLER GYMNASIEELEVER SOCIALE KOMPETENCER?

lærerrolle

2. Karakterfrihed

Netop det at kunne turde prøve sig frem, fejle og ikke mindst lære af sine fejl lægger Jens Jakob Horsholt især vægt på. Men det kan være svært, når mange elever er så præstationsfokuserede, at de kun vil deltage aktivt i undervisningen, hvis de føler sig helt sikre på svaret og teorien bag. Jens Jakob Horsholt  forklarer derfor vigtigheden i at have ’træningsrum’, hvor al form for præstation fjernes.

’For at kunne præstere godt til sidst er det vigtigt, at eleverne slår sig lidt løs i læringsrummet og udfordrer sig selv. Det er der, de kan få lov til at eksperimentere. Det kan de ikke i præstationsrummet. Så det er vigtigt, at man har de to rum og endnu vigtigere, at man definerer dem tydeligt for eleverne.’

3. Faste strukturer

Men det kan være svært at få eleverne til at føle sig trygge med at fejle og i stedet ’slå sig løs’ i læringsrummet. Ifølge Jens Jakob Horsholt handler facilitatorrollen derfor endnu mere om at implementere faste strukturer, der kan skabe tryghed og selvsikkerhed;

’Det handler om at iscenesætte eleverne, så de kan føle sig trygge. Strukturerne skal være knivskarpe, og eleverne skal ikke være i tvivl om, hvor de skal starte, hvor de skal stå, og hvad de skal gøre. Det er svært at facilitere de strukturer. Man skal vænne eleverne til, at det her gør vi hele tiden. Eleverne skal tænke, at det der med at lave fejl og udfordre sig selv, det er positivt.’

Teknologien giver os nye muligheder – lad os gribe bolden

Vi skal gribe bolden og give den nye generation de kompetencer, som vi selv mærker der er brug for. De kompetencer som vi skriver i jobannoncerne; selvkørende, kreativ, analytisk og god til samarbejde. Læreren skal væk fra rollen som fagekspert, oraklet, og hen til rollen som didaktisk facilitator. En facilitator, der kan vejlede eleverne i læringsprocessor og give dem de kompetencer som det 21 århundrede skriger efter.

X

Kilder: Edutopia: Teachers are Learning Designers: 2014, GymnasieSkolen: Fra Underviser til facilitator: 2015, Huffingtonpost: Teacher as Learning Designer:2013, Interview med Jens Jakob Horsholt: 07.04.18, NEOBlog: What is the role of teachers in modern learning organization? 2017, ScienceDaily: Technology Changing Teachers Role: 2015, Hundred: The evolving role of the teacher, Teachermagazine: The teacher as a facilitator and resource person: 2016, The Guardian: How has technology transformed the role of a teacher?: 2013, TheGuardian: Teachers must ditch ‘neuromyth’ of learning styles, say scientists: 2017

Facebooktwitterpinterestlinkedinmail