Red din teenager fra at tilbringe resten af sit liv i jagten på likes

Babyboomers blev stemplet som krævende og selvrealiserende, og the millennials blev hurtigt stereotypen på selviscenesættende egoister, der hver og en troede, at de var noget helt specielt.

Nu handler det om den nye generation, Generation Z – nutidens teenagere.

Eller ’iGens’ (iphone-generationen), som de måske meget passende er blevet døbt.

Med nye teknologier og ’big data’ er der, mere end nogensinde før, mulighed for at opfylde vores store behov for at spå samfundets fremtid. Men den fremtid, der bliver spået for ’iGens’, gør flere fagfolk bekymrede. Karaktertrækkene, der definerer ’iGens’ kan nemlig – på en anden måde end en ’babyboomers’ uhøjtidelighed og en ’millennials’ selvsikkerhed – have uforudsete konsekvenser for både generationen og for det samfund, de får ansvaret for.

’iGens’ er digitalt indfødte, som kunne ’swipe’ før de kunne gå.

De bliver ofte identificeret som generationen, der konstant befinder sig i en parallel virtuel verden og aldrig er helt tilstede i nuet. De jagter likes, hænger ud med vennerne på Snapchat og hashtagger deres følelser.
Samtidig har et stigende antal af generationen psyko-sociale problemer. For mange er vejen til lykke bundet op på præstationer. Nogle præstationer bedømmes af karakterer og andre af antallet af likes. De unge, der ikke føler de kan leve op til præstationskravene, får selvværdsproblemer, stresssymptomer og er på psykisk overarbejde.

bedre selvværd

Jagten på lykke = jagten på likes

De fleste kan sikkert nikke genkendende til, at det kan være svært at være teenager. Som teenager er man ofte mere selvbevidst og bevæger sig gennem tilværelsen med, hvad nogle psykologer kalder et ’imaginært publikum. Imaginært, da man som teenagere ofte føler, at alle andre bedømmer ens opførsel, tøjvalg og udseende lige så meget som man selv gør det.

I dag er dette imaginære publikum en del mere levende. Det findes på de sociale medier, hvor bedømmelsen pludselig bliver helt eksplicit i form af likes og følgere. De sociale medier har skabt et struktureret værktøj for, hvordan teenagerne kan sammenlignes og sidestilles i konkurrencen om det perfekte liv. Og i modsætning til for 50 år siden er det i dag både fitnessstjerner og modeller, der er med i den konkurrence.

Selvom vi ofte hurtigt kan komme til at give photoshoppede modeller og urealistiske kropsidealer skylden for, at teenagere ikke har bedre selvværd, end de har, ligger der andre faktorer bag generationens psykiske udfordringer.

Mediernes rolle har ændret sig

Det handler meget mere om de unges mediekritiske evner og mediernes ændrede magtposition i samfundet.

Hvor medierne i gamle dage var ’samfundets vagthund’, der tog den almindelige borger med bag kulissen og tættere på virkeligheden, ofte i formatet avis eller radio, er medierne i dag meget mere end det. De er blevet til sociale platforme, vrimler med ’fake news’ og det er ofte algoritmer, der bestemmer hvilke indhold vi skal have lov at se.

Derfor må vores opfattelse af, at det vi ser i medierne – de sociale medier – ændre sig. Før var medierne kilden til ’sandheden’. Nu er de, i hvert fald de sociale af slagsen, ofte kilden til usunde kropsidealer, livet i overklassen og urealistiske forestillinger om lykke.

Mediernes funktion har ændret sig og deres magt er steget uhyrlig meget på ufattelig kort tid. Magt til at få os til at forbruge, ville have den perfekte krop og gå i dyrt modetøj. Og ikke mindst magt, der får os til at opgive værdifyldt data om os selv, der kan sælges videre.

Læs også: HVOR ENDER DINE BØRNS DATA?

Bedre selvværd er en del af digital dannelse

Bare fordi ’igens’ er digitalt indfødte, er de ikke nødvendigvis digitalt dannede.
Teenagere har svært ved at bearbejde de følelser, de får når de omringes af smukke modeller, der giver dem urealistiske kropsidealer og samtidig selv kun får to likes for deres selfie på Instagram.

Det betyder ikke, at det ikke er dem der er gode nok, selvom det kan føles sådan. Det betyder snarere, at medierne styrer, hvad vi skal se, hvor og hvornår. Ofte med magt eller markedsføring som de bagvedliggende motiver.

bedre selvværd

Disse bagvedliggende motiver er komplekse og kræver, at forældre sætter sig bedre ind i dem. Problemer som online mobning, chikanerende snapchat beskeder og Instagram som en del af middagsbordet er klart nogle af de største udfordringer som nutidens forældre kæmper med. Det er udfordringer som mange dem ikke kan genkende fra deres egen ungdom. De er på ukendt grund og det er formentlig der en stor del af problemet ligger.

Mediernes stigende magtrolle i samfundet er ligeså ny for forældrene, som den er for teenagerne.

Forældre må derfor blive bedre til at sætte sig ind i de ’nye medier’ og måden de unge forholder sig til dem på.

Forældre skal skabe mere åbenhed omkring teenagernes ’online liv’. Hvem følger de og hvad eksponeres de for? Betydningen af ’hvordan har din dag været’ har ændret sig, da halvdelen af dagen er blevet tilbragt online. Den halvdel skal ikke mørklægges.

Læs også: 4 TRIN TIL EN SUPERHJERNE, DER KAN KLARE ENHVER UDFORDRING

Mediekritik skal på skoletemaet

Bedre selvværd hænger sammen med et mere realistisk mediesyn og her er det ikke kun forældrene, der skal i spil. Der er behov for at indføre fag i folkeskolen, der underviser eleverne i mediekritik. De unge har i lige så høj grad brug for dannelse til det digitale liv, som de har de har til det analoge.

Samtidig hænger bedre selvværd sammen med sunde kropsidealer og et realistisk syn på de ’rollemodeller’, der dominerer på de sociale medier. Teenagere skal forstå, at når Instagram er fuldt med dyr sushi, glitter og trænede maver, betyder det ikke nødvendigvis, at det er sådan virkeligheden er.

Det kan være svært at forstå når det ofte er de smukkeste piger på skolen der har flest følgere. Det er svært at forstå. Svært at forstå, at det er medieritualer, hashtags oprettet af modeljægere og trends presset igennem af meningsdannere, der digtere vores forestillinger om ’det gode liv’ på sociale medier. Ja selv intelligente voksne farer vild i jagten på den ’perfekte’ onlinefremstilling, der både kan styrke deres faglige netværk og positionere dem som misundelsesværdige blandt gamle klassekammerater.

Mediekritik og digital dannelse skal derfor både på dagsordenen på hjemmefronten og i klasselokalet. Ellers kan det ende med, at ’igens’ tilbringer resten af deres liv i jagten på likes – og et bedre selvværd.

X

Kilder; Carah, Nicholas and Dobson, Amy: Algorithmic Hotness: Young Women’s “Promotion” and “Reconnaissance” Work via Social Media Body Images: 2016, Couldry, Nick; Media, society, world: Social theory and digital media practice; 2012, Greate rGood: How to Help Teens Become More Self-Compassionate: 2017, Greater Good: How Teens Today Are Different from Past Generations: 2017, Information: Botoxkulturen ødelægger børns selvværd: 2014, The Guardian: It’s never been easy being a teenager. But is this now a generation in crisis?: 2016, The Telegraph: Screens and teens: survival tips for parents on the technology battlefield:2018, The Telegraph: Social media firms must take more responsibility as children grow up ‘chasing likes’, commissioner warns: 2018a

Facebooktwitterpinterestlinkedinmail