Vil ghetto-udspillets folkeskoleinitiativer reelt gøre den ønskede forskel for parallelsamfundet?

Folkeskolernes rolle i ghetto-udspillet er både bemærkelsesværdig og allerede meget omdiskuteret. Ghetto-udspillet indeholder forslag om straf til forældrene og gulerod til folkeskolerne for at øge børnenes deltagelse i undervisningen og får blandet kritik.

Kan forældrenes frygt for et hak i børnechecken og folkeskolernes motivation for en kontant belønningvirkelig skabe incitament for bedre undervisningsdeltagelse blandt børn og unge? Og måske endnu vigtigere; kan det få flere unge i beskæftigelse efter folkeskolen?

Det kan det, hvis man spørger flertallet i regeringen. Men ikke alle deler denne holdning.
Ud over debatter som relaterer sig til både race og sociale forskelle, sætter udspillet gang i en debat om læringsstrategier.

Det vil naturligvis være fordelagtigt for de enkelte skoler at få en kontant belønning, som de netop kan bruge til at udvikle deres læringsstrategier og uddannelsesforberedende indsats. Den vil kunne give mange folkeskoler de ressourcer, der skal til for at øge fokus på de børn, der ikke føler sig parate eller rustede til hverken arbejdsmarkedet eller det videre uddannelsessystem. Men ghetto-udspillet efterlader folkeskolerne i mørket, når det kommer til, hvordan de skal nå til den kontante belønning.

Folkeskolernes rolle i ghetto-udspilletFolkeskolernes rolle i ghetto-udspillet

Folkeskolernes rolle i ghetto-udspillet er fordelt på flere parametre. Ud over en kommunal belønning for at bringe elever med ikke-vestlig baggrund videre i uddannelsessystemet og sanktioner overfor dårlige præstationer inkluderer udspillet en dansksprogstest i 0. klasse.  

Udspillets bredtfavnende tiltag vil sætte folkeskolerne i en position, hvor der både er højt at flyve og dybt at falde. Regeringen vil øremærke en milliard kroner om året i ’præstationsbelønning’ til kommuner, der får flere indvandrere med ikke-vestlig baggrund i enten arbejde eller uddannelse. Kommunerne skal vælge om de ønsker helt eller delvist at målrette den kontante belønning mod de folkeskoler, der har gjort en indsats. En folkeskole med 100 ikke-vestlige indvandrere kan herfra sikre en belønning på 1,5 millioner kroner til kommunen, hvis 60 af de elever gennemfører afgangsprøven.

Det beløb vil gøre en kæmpe forskel for alle folkeskoler. Men de skoler, der ikke klarer opgaven kan i stedet ende med, at deres ledelse bliver ’tvangsfjernet’. I ekstreme tilfælde kan skoler blive tvangslukket. 

Partierne bag udspillet har altså klart skabt incitament for, at folkeskolerne skal sætte ind på at få flere elever videre i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet. Selvom det kan diskuteres, hvis ansvar det er, mangler der bare stadig ideer om, hvad der konkret vil motivere eleverne til at forbedre deres skolegang.

Læs også: HVOR ENDER DINE BØRNS DATA?

Indirekte ideer uden konkret belæg

Trods uklarhed, præsenterer udspillet alligevel nogle forestillinger om, hvad der kan påvirke de unges motivation for uddannelse. Blandt andet, at elevernes fraværsprocent hænger sammen med deres lyst til videreuddannelse- og karriere.

På trods af, at en lavere fraværsprocent er et vigtigt fokusområde, kan man være i tvivl om, hvordan den hænger sammen med unges uddannelsesmotivation. I hvert fald, hvis den kommer fra eksterne faktorer, som forældrenes bekymring for nedgang i børnechecken og skolernes motivation for belønning. Måske vil det give en mere bæredygtig uddannelsesmotivation, hvis den opstår på grund af indre motivation, som realistiske fremtidsdrømme og succesoplevelser.

Folkeskolernes rolle i ghetto-udspilletEn alternativ løsning til manglende uddannelsesmotivation

I Odense kommune har bandekriminalitet i især ghettoområder længe været en højprioriteret bekymring. Her lever banderne, som flere andre steder i landet, i et ghettoparallelsamfund, der skaber utryghed blandt andre beboere. 

I 2016 besluttede byrådet derfor at sætte ind med en Helhedsplan. Med et fokus på forebyggelse, har kommunen sat ekstra ressourcer af til at passe på de børn og unge, der er i den kriminelle risikozone. Mange af de børn der bor i ghettoområder har, ifølge kommunen, ikke en omgangskreds der opmuntrer dem til at blive ude af deres kriminelle netværk. Derfor skal kommunen være en vigtigt brik og tilbyde de unge en alternativ hverdag væk fra gadebilledet.

Et af de tiltag der foregår er at undervise børn i den kriminelle risikogruppe i læringskonceptet MILIFE. Her undervises børnene i personlig og social kompetenceudvikling.

Marlene Hannibal, ungdomscentermedarbejder på Vollsmose skole, som har arbejdet med konceptet i ca. et år fortæller:

’Jeg har oplevet, at mange af drengene udtrykker, at MILIFE undervisningen har givet dem et nyt fællesskab. Et fællesskab som i høj grad opbygges af nogle voksne, der både tror på dem og tilgiver dem. Og måske også tror på, at de kan mere end hvad de selv tror på. Det handler om, at de opbygger en god portion selvtillid.’

Samtidig skal børnene lære at tale om følelser. Der arbejdes med børn, som nok ikke er vant til at fortælle om, hvordan de har det. De er vant til at skulle vise, at de er en del af de andre – en del af flokken.

Læs også: UDDANNELSER GIVER UNGE SPECIALKOMPETENCER, SOM IKKE PASSER TIL DET 21. ÅRHUNDREDE

Folkeskolernes rolle i ghetto-udspilletSkal folkeskolernes rolle i ghetto-udspillet ændres?

På Vollsmose skole har man også fokus på ikke at stigmatisere de unge;

’Det er virkelig vigtigt at have tid til at sætte sig ind i det enkelte barns historie. Fx kan det være meget forskelligt, hvordan børn fra forskellige kulturer forstår respekt. Hos mig viser man respekt ved at kigge mig i øjnene når jeg taler. Men for nogle børn fra andre kulturer symboliserer det i stedet respekt at kigge ned og vise den voksne autoritet. Det er vigtigt, at man lige får disse nuancer med.’

Folkeskolernes rolle i ghetto-udspillet kan derfor være et fremadtænkende fokusområde. Ligesom i Odense kommune skal det være de forebyggende initiativer, der giver de langvarige resultater. Spørgsmålet er så bare om regeringens ghetto-udspil fokuserer nok på at give børnene bedre selvtillid og selvindsigt? Eller om det blot udsætter risikogruppen for yderligere diskrimination, der, fremfor at fremme integrationen, skubber dem endnu længere væk som parallelsamfund.

X

Kilder; Altinget: Gymnasier: Ghetto-forslag er et skridt frem og et tilbage: 2018, DR: Ghetto-udspil på trapperne: dobbeltstraf, nedrivninger og fordeling af elever: 2018, DR: Overblik sådan vil regeringen udrydde ghettoerne på 12 år: 2018, FormatFormat: Eks-bandeleder om hårdere straf i ghettoudspil: Den dårligste idé nogensinde: 2018, Interview med Marlene Hannibal: Februar 2018, Nyheder TV2: Kritik af ghettoplan – alle forældre i landet kan straffes for børns fravær: 2018, Nyheder TV2: Regeringen vil skabe et Danamark helt uden ghettoer – se de 22 forslag her: 2018, Politikken: Løkke om nyt udspil: Ghettoerne skal væk: 2018, Politikken: Regeringen: Højere karakterer til ikke-vestlige indvandrere skal udløse kontant belønning til kommuner: 2018, TV2Østjylland: Delte meninger om ghetto-udspil. Det vil skabe had og flere problemer: 2018, Århus stiftstidende: Blå glæde og rød skepsis over ghetto-udspil: 2018

Facebooktwitterpinterestlinkedinmail