Tempoet i de teknologiske fremskridt vil fortsætte sin eksponentielle vej. Kunstig intelligens har allerede udkonkurreret menneskets evner indenfor mange forskellige færdigheder. Medmindre vi fjerner alle computere i hele verden, vil forandringstempoet kun fortsætte med at stige. 

For at forblive relevante skal vi mennesker tilbage – eller rettere frem til det grundlæggende i det at være menneskelig og genvinde de grundlæggende evner og færdigheder.

Vi skal reformere hele uddannelsessystemet. Vi skal ikke undervise i fakta, men i kritisk tænkning, problemløsning og samarbejde. Vi skal lære børn og unge vigtig viden gennem at arbejde projektorienteret. I stedet for en passiv tilegnelse i en fagopdelt skole skal de arbejde med konkrete projekter, hvor de kan se mening og opleve glæde ved i praksis at anvende den viden, de har brug for at tilegne sig (kemi, kommunikation, sprog, samarbejde, matematik, problemløsning osv.). De skal her og nu kunne se konkrete resultater for deres indsats og engagement.

Vi skal transformere hele brancher, så folk ikke skal trænes i at foretage standardprocesser igen og igen. Istedet skal vi vække deres nysgerrighed og fantasi så de kan se de muligheder og sammenhænge som maskinerne (endnu) ikke kan se. Og endnu vigtigere er det at lære den følelsesmæssige intelligens, empatien og de sociale kompetencer, som betyder at vi bliver bedre til at forstå hinanden og kan arbejde sammen med hinanden på tværs af sprog, alder, køn og kultur.

Læs også: VERBALE OVERGREB KAN ÆNDRE VORES BØRNS HJERNER PERMANENT

Vi står overfor meget turbulente og kaotiske tider

Der er helt enorme forandringer på vej inden for ALLE brancher. Der er klimamæssige udfordringer, som kommer til at ændre hele verden. Mange mennesker vil miste deres arbejde. De økonomiske, sociale og politiske omvæltninger vil skabe frygt og uro og i værste fald krige. Det sker måske ikke lige om lidt, men det vil komme.

Derfor består vores uddannelsesmæssige revolution i at bringe mennesker tilbage eller frem til menneskehedens grundlæggende styrker og evner. Og de skal bringes ind i vores hjem, vores skoler og på vores arbejdspladser. Det er netop på grund af de evner og kompetencer, at vi har overlevet og udviklet os i tusindevis af år. Og det er på grund af de evner og kompetencer, at vi vil overleve og trives i tider, hvor teknologiske innovationer som kunstig intelligens ændrer hele vores fundament.

Vi skal tilbage eller rettere frem til det, det betyder at være menneskelig

I 2011 kunne IBMs supercomputer Watson udkonkurrere et menneske i det kendte TV quizprogram Jeopardy. Efter videreudvikling blev Watson i 2013 indført på et kræfthospital i New York for at hjælpe læger og sygeplejersker med at træffe beslutninger i forbindelse med behandlingen af lungekræft. I dag anvendes Watson til at træffe beslutninger i op til 90% af tilfældene.

I modsætning til Watson har det taget tusindevis af år for menneskeheden at lære at tale, skrive og læse – og ikke mindst huske tilfældige definitioner. Mennesker har i modsætning til en computer en begrænset kapacitet til at huske, og det vil være umuligt for os at gemme på 6.9 millioner definitioner i vores ”mentale drev”. På den måde vil enhver konkurrence mellem et menneske og en Watson altid være helt urimelig. Her er grunden, at deltagerne i Jeopardy ikke får spørgsmål, der vedrører “det rigtige liv”. De skal blot komme op med nogle tilfældige data.

Vi kan ikke slå Watson i at lære fakta udenad. Faktisk kan vi slet ikke slå teknologien, når det handler om at lagre eller udregne data på den samme ufejlbarlige måde. Derfor bruger vi en regnemaskine. Derfor har vi ordbøger, og derfor gemmer vi dokumenter og billeder i en computer og ikke i vores hjerner. Dét er nemlig en af de ting, som maskiner er gode til at gøre for os, nemlig at udføre gentagne opgaver hver eneste dag på samme måde, som de også gjorde i går, og som de skal gøre i morgen – på nøjagtigt samme måde hver gang.

Læs også: ER VORES BØRN MINDRE ROBUSTE END OS?

Kunstig intelligens er meget smartere og hurtigere end menneskelig intelligens

Kunstig intelligens er en anderledes teknologi fordi, at den kan lære. Den kan analysere trillioner af data på sekunder, lagre alle mulige fakta og kan sammensætte disse til at frembringe ”ideer”.  Det er meget lettere for kunstig intelligens at bruge data og forudsige nogle mulige scenarier end det er for mennesker.

Det kan vi ikke selv, fordi vi kan ikke gemme alle de nødvendige data i i hovedet og samtidig bearbejde tusindvise af parallelle tanker. Det er vi slet ikke skabt til. Sagt med andre ord, når det gælder analyse af data, huske data og forudsige mulige scenarier, der kan bruges til avanceret problemløsning, vil vi ALDRIG kunne slå teknologien.

Kunstig intelligens er meget bedre end os i den henseende, og den vil fortsætte med at blive endnu stærkere end den menneskelige hjernekraft. Derfor vil alle jobs, der består af gentagelser, trinvise processer og aktiviteter forsvinde. Det er maskinerne meget bedre til end vi nogensinde kan blive. Det rejser naturligvis spørgsmål som: Hvor gør mennesker en forskel? Hvordan forbliver vi relevante?

”Komplekse problemer” er ikke de samme i 2018, som de var for 5000 år siden, men kompetencerne og færdighederne er i store træk de samme for at kunne løse ekstreme udfordringer. Men når vi tænker på vores uddannelsessystem så er de reelt designet til at lære os det modsatte. Nemlig alt det som Watson & co er de bedste til: at lære fakta, at huske fakta og at lære at håndtere arbejde, der består af mange gentagelser.

Selv i dag hvor det bliver mere og mere indlysende at teknologien byder på alvorlige udfordringer for menneskeheden, arbejder skoler og virksomheder videre ud fra et forældet paradigme. Et paradigme, som desværre stadigvæk fokuserer på at gøre børn og unge til top performers i reproduktiv læring for at kunne håndtere standardiserede arbejdsopgaver.

X

Kilder: Enrique Rubio, PMP, CSM, CSPO, HCI-CEP efter tilladelse