Selvom de fleste børn og unge har det godt og trives både hjemme og i skolen peger flere børnepsykologer og andre forskere på, at vores børn og unge mangler robusthed. Det vil sige, at de mangler mental og følelsesmæssig modstandskraft til blandt andet at håndtere stress og andre psykiske udfordringer. Måske har de ret.

Herhjemme er professor Per Schultz Jørgensen, læge Poul Lundgaard Bak samt læge Carsten Obel blandt de fremmeste inden for forskning i debatten om resiliens og robusthed. Behovet ses bl.a. i lyset af et uhyggeligt højt antal børn, der skal håndtere stress og angst i en alt for ung alder.
Selvom der ikke er nogle entydige forklaringer på stigningen i psykiske lidelser blandt unge, er disse mulige årsagsforklaringer oppe og vende i mange sammenhænge:

• Den enorme selviscenesættelse som sociale medier har medført, hvor unge sammenligner og spejler sig selv med andre.
• Ensomhed – ofte også sat i forbindelse med den overdrevne brug af sociale medier og mobiltelefoner.
• Urealistiske forestillinger om, hvad man bliver lykkelig af.
• En tilsyneladende uendelig række af valg i forhold til uddannelse, karriere, netværk og holdninger.
• Frustrerede og stressede forældre, der ikke har lært færdighederne i at være forældre – og måske ender i den lidet flatterende rolle som curlingforældre.
• Horrible skilsmisser med egoistiske og barnlige forældre, der bekæmper hinanden uden filter og efterlader sønderrevne børn i deres kølvand.
• Alverdens katastrofer og miljøtrusler, der vælter som tsunamier fra alle kanaler ind over små og unge mennesker, der ikke har lært at sortere, bearbejde og forholde sig realistisk til ’nyhederne’. 
• Et præstationsstyret fokus i skolerne med en vind-tab kultur til følge. Allerede fra 7. klasse bliver børn stillet over for krav og forventninger til at kunne præstere – men hvis de ikke leverer, hvad så? Hvis du ikke får et 12-tal – er du så fortabt?

Det er måske ikke så underligt, at mange børn og unge (og voksne) bukker under for den verden vi lever i. For nylig hørte vi som den store nyhed, at børn har det bedre med at være ude i det grønne udendørs liv. Det var ganske vist en lillebitte undersøgelse, men det blev alligevel udråbt som den store åbenbaring. Men ærlig talt. Hvordan kan det komme bag på nogen?

Det har nok altid været forbundet med tvivl og usikkerhed at gå fra barn til voksen. Derfor indførte man tidligere overgangsritualer (konfirmationen f.eks.), der skulle markere, at omverdenen ville stille andre krav til den voksne. Men i dag er vi efterhånden børn til vi er 80 år, og voksne fra vi er 8. Der er ingen klare overgange, og de unges identitetsudvikling bliver ofte en uendelig og udmattende søgeproces.

Læs også: HVORDAN KONKURRERER ET MENNESKE MOD ROBOTTERNE?

At være robust er blevet dit eget ansvar

Nogle fagfolk mener, at de unge nærmere sygeliggør sig selv grundet et overdrevent fokus på depression, stress og angst. Andre mener, at forældrene bærer størstedelen af ansvaret. Resiliens forsker Oddgeir Friborg fra Tromsø Universitet, mener således, at det at prøve at håndtere stress og andre udfordringer kan være en sund proces for de unge. En proces som bidrager til at styrke deres robusthed.

Pointen må imidlertid være, at det ikke er nogens skyld. Med listen over mulige årsagsforklaringer er det forhåbentlig ret indlysende, at vi står midt i en meget kompleks situation med mange løse ender.

Selvom den globale og kulturelle udvikling, de sociale medier og de store krav om selviscenesættelse anerkendes som faktorer i de unges usikkerheder, synes der at være en form for enighed om, at forældre ikke har kompetencerne til at ruste deres børn og de unge til samfundets udvikling. Måske kommer forældrene i deres egen magtesløshed til at kæmpe børnenes kampe. Det resulterer i usikre og handlingslammede børn, der ikke lærer de nødvendige greb, der skal til for at kapere livets krav og udfordringer.

Vi har glemt fællesskabets betydning for at opdrage robuste børn

Man kan ikke fortænke, at mange forældre ender ud i total forvirring om, hvordan de skal opdrage deres børn. Skal man nu bare kaste fugleungerne fra reden, selvom de har det svært?

Bestemt ikke, hvis man spørger Carsten Obel, læge og professor i mental sundhed ved Aarhus universitet. Han mener bl.a., at forskningens ’robusthedstrend’ er blevet misforstået. Robustheden og forestillingen om det stærke individ bliver mere og mere individualiseret. I stedet bør vi tænke robusthed ind i et fællesskabssegment. Den tyske ungdomsforsker Thomas Ziehe påpeger ligeledes, hvordan fællesskabssegmentet, det der burde pleje vores robusthed, har ændret sig drastisk gennem de sidste 60 år.

På engelsk har man et godt udtryk: ”It takes a village to raise a child.” Den landsby med de faste og kendte normer eksisterer bare ikke mere. Den er i høj grad erstattet af en individualiseret cyberkultur, som vi alle prøver at finde ud af at leve i. Og en ting er sikkert. Der er ingen kendte og faste normer.

Læs også: VERBALE OVERGREB KAN ÆNDRE VORES BØRNS HJERNER PERMANENT

Er det robusthed eller nærmere selvværdtræning, der skal hjælpe de unge med at håndtere stress og andre udfordringer?

At opnå robusthed findes der ingen lette løsninger på. Men uden et højt selvværd er det svært at være robust.

Vi der er tæt på børn og unge, har et fælles ansvar for at gøre vores bedste for at give dem de bedste rammer til at udvikle sig som mentalt sunde børn og unge med mod på livet.

MILIFE har samlet en guide med 11 relevante tips til, hvordan du kan forbedre dit barns selvfærd – læs den her.

 X

Kilder: DR: misforstået robusthed gør kamp mod stress sværere: 2018, Information: mental modstandskræft er det nye pædagogiske modeord: 2018, MiLife: 2017, Per Schultz Jørgensen: Robuste børn – Giv dit barn ansvar, livsmod og tiltro til sig selv: 2017, Syddansk Universitet og Sundhedsstyrelsen: den nationale sundhedsprofil; 2017, Ziehe, Thomas: generelt fokus i en række af hans forskning