Sådan vender du negative følelser på arbejdet- og øger din livsglæde i hverdagen

livsglæde i hverdagen

Vi kender alle til at blive ramt af negative følelser på arbejdet. Det kan være i form af misundelse på kollegaen, der får al æren for vores initiativer. Det kan I form af frustration over chefen, der bare ikke forstår vores argumentation. Eller det kan være irritation over utilfredsstillende personalegoder eller en unfair frokostordning.

Det er de færreste af os, som helt undgår at støde på nogle af disse dårlige, men helt naturlige, følelser. Mange af os ved dog ikke, hvordan vi bedst håndterer dem og ikke lader dem påvirke vores livsglæde i hverdagen. Langt de fleste af os har simpelthen ikke  tilegnet os de personlige kompetencer som vi skal bruge for at kunne håndtere dem på en god måde.

At dvæle ved og passivt gennemgå negative følelser fra en arbejdsdag er en kendt håndteringsmetode. Men den vil højest sandsynligt ikke gøre den følgende arbejdsdag bedre. I værste fald vil den i stedet føre til vrede og mistrivsel.

Så er en bedre metode at konfrontere følelserne og gøre noget ved dem. De negative følelser skal vendes til energi, konkurrencelyst og passion. Og de skal ikke påvirke vores livsglæde i hverdagen.

livsglæde i hverdagen

Vend disse 3 følelser – og få bedre livsglæde i hverdagen

Livsglæde i hverdagen er en abstrakt følelsestilstand. Den udgøres af mange forskellige elementer, som vi alle sammen prøver at få til at gå op i en højere enhed. Herunder et godt kærlighedsliv, en tryg familie, en sund og trænet krop, en fed karriere og en fritid med plads til både rejser og restaurantbesøg. Harmoni på arbejdspladsen ligger dog sjældent højest på listen. Vi glemmer, hvor meget negative følelser på jobbet egentlig påvirker vores livsglæde i hverdagen.

Læs også: RED DIN TEENAGER FRA AT TILBRINGE RESTEN AF SIT LIV I JAGTEN PÅ LIKES

1. misundelse

Misundelse bliver også kaldt ’det grønne monster’. Selvom monster er et voldsomt ord, kan de fleste af os nok godt se meningen med talemåden. Misundelse kan ændre vores handlinger og prioriteringer så meget at vi næsten bliver til en hel anden person. 

Ligesom misundelse kan forekomme i privatlivet, dukker følelsen ofte op på arbejdspladsen.

Følelsen er usynlig og snor sig rundt som en gift, der kan ødelægge alt på sin vej. Der er ingen der kan se den eller vil kendes ved den. For det egentlige monster er egentlig ikke misundelse i sig selv. Det er tabuet ved følelsen, der er det.   

Mange kobler misundelse sammen med selviskhed og en manglende evne til at ville andre det bedste

Det bliver en skamfuld følelse. Men egentlig er misundelse helt naturligt. Også dyr reagerer på bestemte måder når de opdager, at deres ligestillede får flere eller bedre ressourcer end dem. Måske er det her problemet ligger. Vi mennesker vil gerne se os selv som bedre og mere rationelle end dyr. Men lige med misundelse er vi det altså ikke. I hvert fald ikke, hvis vi bare lader følelsen vokse sig til vrede og frustration. Ligesom abeeksperimentet, hvor den ene abe går amok i raseri over gentagende gange at få en agurk frem for den vindrue som hans abekammerat får for at have løst præcis den samme opgave, præcist lige så godt.

I stedet for at kaste agurken på vores kollega i vrede, burde vi ifølge Mark Stein, professor i organisationspsykologi ved University of Leicester, først og fremmest erkende følelsen. Erkende, at vi f.eks. føler os skuffede over, at kollegaen fik den forfremmelse som vi selv har haft kæmpet så hårdt for.

Efter erkendelsen er det ekstremt vigtigt, at vi italesætter følelsen og fortæller os selv, at det er okay at være lidt misundelig. Samtidig skal vi konfrontere den person vi er misundelige på. Til vores kollega kunne vi f.eks. sige: ’jeg er utrolig glad på dine vegne, men jeg føler mig altså lidt ked af, at jeg ikke selv fik den forfremmelse.’

Det vil vores kollega helt sikkert respektere os for. Og måske vil gestussen endda gøre chefen mere opmærksom på vores flittighed og passion.

2. vrede

Ingen kan lide rødglødende chefer med lederidentitetskriser eller egocentrerede kollager, der synes deres ideer er som skabt af Gud.

Men nogle gange sker det alligevel, at der tændes en uslukkelig ild i os. Vi bliver vrede, f.eks. hvis vores ideer bliver tilsidesatte eller vores kollegaer hele tiden kommer for sent. Så hvad gør vi i disse situationer?

Ifølge Greater Good Science Center kan vrede på arbejdspladsen være en god ting. Men den skal vendes væk fra egoet og konstruktivt ud mod kollagerne eller organisation som hele. Den skal blive til det der kaldes moral vrede.

I stedet for at fokusere på, hvor vrede vi selv bliver, når nogen kommer for sent – altså fokusere på vores egne behov – kunne vi i stedet blive vrede på vegne af vores gode kollager. Når vi bringer situationen videre til chefen skal fokus være på, at det er vigtigt med gode mødepolitikker, der sikrer at alles tid bliver respekteret.

Moral vrede kan også blive sat i gang af unfair firmapolitikker eller andre ordninger, som går ud over andre mennesker end bare lige os selv. Den form for vrede viser ikke bare bekymring for andre, den viser også handlekraft og mod. Egenskaber som både vores kollegaer og også langt de fleste chefer sætter pris på. Samtidig kan vi selv komme af med vores frustrationer uden at komme til at fremstå som egocentrerede hidsigpropper.

Læs også: HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR LÆRERE?

livsglæde i hverdagen

3. svigt

Vi kan tit komme ud for situationer, hvor vi skal vælge mellem kollager eller tilsidesætte andres følelser. Måske opdager vi ikke, hvor tit vi egentlig står i sådanne situationer. Men det er der helt sikkert andre der gør.

Grænselandet mellem at være kollegaer, (måske) venner og ansatte, der har et ansvar for en fælles chef, kan være et besynderligt område. Det, der i private anliggender ville være en afvisning, handler på arbejdet måske bare om at overholde chefens prioriteringsliste. Om at få et større puslespil til at gå op. Det ved vi alle sammen godt. Men det betyder ikke, at det er nemt at tænke sådan i de situationer hvor det netop er os der bliver nedprioriteret eller fravalgt. 

Flere forskere har linket konflikt og svigt blandt kollager med stress og ringe produktivitet. Det er derfor meget vigtigt at disse følelser ikke bliver begravet. Mange videnskabelige studier peger (ikke overraskende) på tilgivelse som den ultimative kur.  

En god metode til tilgivelse er i følge et studie fra Huffington Post at møde situationen som en 3. part – som en flue på væggen.

Vi skal prøve at flytte os helt væk fra situationen som vi følte svigt i. Spørge os selv: hvem påvirker situationen, hvorfor mon de forskellige aktører handler som de gør og kunne jeg selv handle anderledes?

Selvom det på et overordnet niveau er fordelagtigt at være mindful tilstede i sit arbejde, er 3. parts metoden et meget værdifuldt værktøj i særlige situationer.


Vi skal (og kan) tage ansvar for vores livsglæde i hverdagen

Følelser på arbejdet er en kæmpe del af vores livsglæde i hverdagen. Alligevel tænker vi ofte om negative følelser på arbejdet, som noget der bare er. Noget som vi må overkomme. Men misundelse, vrede og svigt er ikke bare følelser som vi skal acceptere og som går væk af sig selv. Det er følelser, som vi skal tage ansvar for og gøre noget ved.

Ligesom, at vi skal tage større ansvar for, at vores børn får lært kompetencerne til at håndtere dem. At lære, hvordan man kigger både på sig selv og andre udefra er ikke en nem mission. Men der er nogle helt konkrete værktøjer, der kan hjælpe os til at få succes med den. 

X

Kilder; Greater Good Magazine: The Power of Forgiveness at Work: 2016, Greater Good Magazine: The Right Way to Get Angry at Work: 2016, Huffington Post: How to Deal with Negative Emotions at Work: 2017, Kristeligt Dagblad: Sådan undgår du at blive misundelig på andre: 2017, Psykologi Viden: Misundelse giver stress og depression!: 2014

Facebooktwitterpinterestlinkedinmail