4 trin til en superhjerne, der kan klare enhver udfordring

En superhjerne. Sådan en, der kan komponere blændende musikalske værker eller afkode universets mest komplekse gåder. Sådan en slags hjerne tillægger vi ofte forklaringer som medfødt talent eller ekstraordinære gener.

Men mysteriet bag ’superhjerner’ er faktisk slet ikke så mystisk. Exceptionelt talent hænger i høj grad sammen med måden, hvorpå vi udnytter vores plastiske hjerne. Og at vi, især som voksne, sætter os ind i, hvordan vi skal udnytte den. Den arbejder nemlig ikke – som den gjorde i barndommen – af sig selv.

Træning af hjernen kan ske hele livet

I barndommen og ungdommen er hjernens plastiske udviklingsknap tændt for fuldt plus. I løbet af de første 15-20 år af vores liv er vi meget modtagelige overfor nye informationer, og vi har lettere ved at lære nye kompetencer. Hvis vi vil være sportsstjerner eller kunne tale flydende kinesisk, er bardommen derfor et godt tidspunkt at starte med at øve os.

Men nu viser det sig, at vi ikke behøver at bruge vores alder som en undskyldning for at lære nyt! Barndommen er ikke det eneste gode tidspunkt. Mange tror, at udviklingsknappen slukkes, når vi bliver voksne, men det er bestemt ikke tilfældet. Selvom molekylære og psykologiske bremser ihærdigt prøver at slukke den, og lade vores automatiserede handlinger, vores vaner, tage styringen, når pedalen aldrig helt i bund. Hjernen forbliver tændt og den forbliver plastisk resten af livet. Så selvom det bliver sværere at lære et nyt sprog eller mestre en nye sportsgren, indeholder den voksne plastiske hjerne nogle mekanismer, som gør det muligt for os at omdirigere dårlige vaner og mestre nye færdigheder. På ethvert tidspunkt i livet!

træning af hjernen

4 trin til en super hjerne

Træning af hjernen er ligesom træning af kroppen en vedvarende indsats og hårdt arbejde. Og ligesom med den fysiske træning bliver det hårdere, jo længere vi kommer op i årene. Musklerne svinder gradvist, og vi skal arbejde meget hårdere for at forbrænde et lille stykke kage, som vi skulle for at forbrænde 5 øl i teenageårene. På samme måde har den voksne hjerne lettere ved at sætte sig fast i ’dårlige vaner’ og fastgroede tankemønstre.

Men selvom der skal arbejdes hårdere, har neuroscience heldigvis nogle svar på, hvordan vi kan snyde hjernens hang til automatisering og udvikle måden vi bruger den på. Lige meget hvilken alder vi har. 

1. trin: Lær at bryde dine dårlige vaner

Hjernen kan kaldes doven. Så snart den kan indkoder den tanker, følelser og handlinger til automatiserede funktioner og reaktioner. Funktioner, der vender tilbage, hver gang én bestemt situation giver den det rette signal. Disse automatiserede funktioner kalder vi vaner. Se f.eks. bare på hvordan vi kører den samme rute til arbejde, konstant fylder indkøbskurven med det samme pålæg, børster tænderne på de samme tidspunkter og osv. osv. Nogle vaner ser vi måske som dårlige og andre som gode. At børste tænder hver dag er nok en vane de fleste helst vil holde fast i.

Men – gode eller dårlige – de er stadig alle vaner. Vaner der aktiverer hjernens ’autopilot’ funktion og udfordrer vores evne til at lære nye færdigheder.

Læs også: HVORDAN KONKURRERER ET MENNESKE MOD ROBOTTERNE?

træning af hjernen

Hjernens center for vaner er kaldt striatum. Det er dybt forbundet med mellemhjernen, som bidrager med dopaminholdige neuroner. Dopamin – også kaldet lykkehormonet – bidrager bl.a. til, at vi kan danne positive tanker og følelser. Men hvis vi har mange ’dårlige vaner’, så optager de mere og mere plads i hjernen. Det resulterer i en mindsket evne til at udvikle de positive tankemønstre. Tankemønstre, der bl.a. styrker motivationen til at lære nye færdigheder og kompetencer.  

Hvad hjerneforskere har identificeret som fællesnævneren for dårlige vaner er, at de altid udløses af noget bestemt. Vejen til at bryde dårlige vaner er derfor at identificere hvad, hvordan, og hvor vanerne udløses. Når vi har fundet ’triggeren’, er løsningen at etablere en ny handling, hver gang den uønskede vane forekommer. Nye handlinger kan fx være at øve et nyt sprog, spise noget andet mad eller træne fitness. På den måde kan vi med tid ’overskrive’ de indkodede dårlige vaner med nye gode vaner og således lære noget nyt. Måske noget som vi altid gerne har ville lære, men ikke troede at vi kunne.

En ny vane kunne med fordel være at praktisere mindfulness dagligt.

2. trin: Gør mindfulness til din vane

At praktisere mindfulness er præcis en vane du gerne vil have. Research indenfor neuroscience har bevist, at mindfulness har en direkte effekt på vores psykiske velvære.

Mindfulness er således den mest håndgribelige øvelse til træning af hjernen.

Mindfulness øvelser dæmper aktiviteten i hjernens amygdala, et lille område i hjernens tindingelap, som bl.a. styrer frygt og forsvarsreaktioner. Meget tyder på, at det massive antal af stressramte mennesker i disse år delvist kan forklares ved, at de lider under en konstant overbelastning af deres amygdala.

Mindfulness forbedrer derfor konkret vores evne til ikke at lade os påvirke negativt af stressfaktorer. Skulle vi alligevel få stress, øger det evnen til at komme over det igen ganske betragteligt.  

Men det bedste ved mindfulness er, at selvom det dæmper vores stresspåvirkelighed, skruer det op for vores evne til at bearbejde informationer og lære nye færdigheder. Mindfulness studier har vist, at personer som træner mindfulness dagligt oplever en betydelig forbedring i deres opmærksomhedsniveau. En forbedring som påvirker alt fra deres kreative færdigheder til deres kompetencer i at løse problemer.

Læs også: VERBALE OVERGREB KAN ÆNDRE VORES BØRNS HJERNER PERMANENT

træning af hjernen

3. trin: Lær at glemme

Selvom øget opmærksomhed er en effektiv måde at få den plastiske hjerne til at udvikle sig, er det at glemme mindst lige så vigtigt. 

At glemme er en essentiel del af at lære. Og paradoksalt nok også af at huske. Vores hjernes glemmemekanisme hjælper os med at frasortere både uddateret information og mindre detaljer, som vi har ikke brug for at huske.
Ligesom det gjaldt med dårlige vaner tager dårlig, eller ’ubrugelig’, viden plads i hjernen. Plads, der kunne være brugt til noget andet. Som du bliver ældre og ældre, og angiveligt klogere og klogere, bliver vores hjerner samtidig fyldt mere og mere op med ’skrald’. Den største udfordring vi som voksne har når vi skal lære en ny egenskab er derfor ofte at gøre plads i hjernen til den nye læring.  

For at aktivere den voksne hjerneplasticitet skal vi altså blive bedre til at forholde os kritisk til viden som vi ikke har brug for. Vi skal lære at kende os selv og vores mål, og derved blive mere bevidst om, hvilken viden vi har brug for, for at nå de mål. Og så skal vi være bedre til at lade den viden, der ikke er brug for forsvinde. Så der kan komme plads til nye kompetencer. 

4. trin: Træn din hjerne ved at sætte mikromål

Vi fødes sjældent med en ’superhjerne’. Den kommer ved, at vi supertræner hjernen.

Vi kan være sikre på, at olympiske mestre og de dygtigste hjernekirurger har været igennem tusindvis af timer med træning af hjernen. Dette betyder, at de har øvet sig ufatteligt meget på deres færdigheder. En indsats, der indebærer langt mere end bare at gentage en aktivitet igen og igen. Den indebærer også en systematisk træning som motivation for at nå et bestemt mål. Et specifikt mål som er renset fra alle de begrænsende tanker og vaner, der kunne forhindre os i at realisere vores mål.

Når du først har ét mål, er motiveret og har en klar ide om, hvilke handlinger og faktorer der skal til (og ikke skal til) for at nå det, kan du begynde at sætte mikromål. Og det er ofte disse, der gør den store forskel. Sig fx, at du er gerne vil løbe et maraton. Det er en mission, der for de fleste lykkedes ved at nå mange mikromål; som at løbe 5 km, 10 km, 20 km, 20 km på 2 timer osv. osv.

Hjerneforskning viser, at mikromålene giver nogle tidlige sejre, som sætter gang i frigivelsen af dopamin og de er derfor en forudsætning for, at du når de store mål.

X

Konklusionen er, at vi alle kan styre vores hjerner mere end vi tror. Træning af hjernen giver os mulighed for at mestre nye kompetencer, som vi ellers kun troede var mulige at mestre, hvis vi var begyndt for mange år siden som børn. Jo, det kræver lidt hårdere træning og de rigtige teknikker, men hjernen kan altså formes og udvikles gennem hele livet. Denne indsigt er vi mange, der kan bruge meget bedre.
X

Hvad vil du lære? Hvad er dine mål? Hvad er dine mikromål?

X

Kilder; Your Brain Health: How to break bad habits using neuroscience: 2016, Your brain health: 6 steps to rewire your brain (and master anything): 2016, Wlassof, Viatcheslav PhD: Why is Forgetting Good for Your Brain and Health?: 2017, Huffingtonpost: Can meditation lead to lasting change?: 2017

Facebooktwitterpinterestlinkedinmail