Hvad udgør et klasselokale? Er det tilstedeværelsen af fire vægge, stole og borde på rækker, et kateder og en tavle? Er det fællesskabet udgjort af en underviser og nogle elever?
Måske skal vi helt fjerne ordet og fremover kun tale om læringsrum eller læringsfelter. Med de ord åbner vi op for helt andre og i øvrigt helt nødvendige måder at arbejde med fællesskabets mål for udvikling og læring. For læring sker alle steder og må ikke defineres af de fysiske rammer – og begrænsninger der følger deraf. Teknologien vil ændre alt i de kommende år, og derfor bliver vi nødt til at tale digital læring.
Digital læring er efterhånden et kendt begreb på mange af landets folkeskoler. Men der er stor forskel på, hvordan man anvender begrebet såvel i praksis som i tale. For i debatten om digital læring påtages der nemlig ofte yderpunkter, der enten er ’for’ eller ’imod’, at klasselokalet ’invaderes’ af teknologier. Enten er det en byrde, der distraherer det autentiske, traditionelle møde mellem elev, lærer og læringsmateriale, eller også er det en fantastisk innovation fuld af muligheder.
Diskussionen om ’EdTech’ (educational technology) har flere aspekter og indeholder stærke holdninger i hver ende af debatten. Fx argumenterer nogle for, at digital læring giver bedre betingelser for at afprøve projekter og researche i realistiske scenarier. Samtidig mener andre, at teknologien ikke giver gode nok muligheder for individualiserede læringsmetoder til de børn, der har brug for det.
Argumenterne ’for’ og ’imod’ kunne blive ved. Men i stedet for at diskutere ’teknologien versus læreren’, ’Google Apps for Education versus grundbogen i engelsk’, vil vi her se på teknologien som noget andet. Som værktøjer og metoder, der kan styres og udvikles, så de understøtter personlige læringsmål.
Mulighederne med digital læring
At vi lever i en netværksbaseret verden, hvor teknologi tillader os at komme i kontakt med stort set hvem og hvad vi vil på 0,5 og rejse til den anden side af kloden på under 24 timer, er bestemt noget erhvervslivet har udnyttet. Og selvom uddannelsessystemet til en vis grad også har taget teknologiens muligheder til sig med bl.a. Erasmus programmer, der tillader elever at bytte skoler på tværs af hele Europa, er teknologien i de fleste dele af systemet, langt fra blevet modtaget med åbne arme.
For at udnytte de muligheder digital læring giver, kan en strategi være at se på de digitale undervisningsressourcer som det de er ressourcer. Værktøjer og metoder. Og ikke som hele rammen for undervisningen. Med andre ord; undervisningen og læringen skal ikke være technology-driven, men learner-driven.
Læs også: MANGLER GYMNASIEELEVER SOCIALE KOMPETENCER?
Fjernundervisning – hvor afstande ophører
Fjernundervisning er et læringsmetode, der overskrider afstande. Det er en metode, der kombinerer menneskelig interaktion med digital innovation. I stedet for at se teknologien som noget der, enten effektiviserer læringsprocesser eller forstyrrer dem, sætter fjernundervisningen mennesket i fokus og teknologien i baggrunden. I baggrunden, hvor den kan give mennesker optimerede betingelser for læring og kompetenceudvikling. Fjernundervisning kan således muliggøre, at en elev på Dagnæsskolen i Horsens kan have Alice Brunsnaes, borger i Nairobi, Kenya som engelsklærer og Skype som læringsrum.
Sådan forholder det sig nemlig lige præcis på Dagnæsskolen. Her er assisteret fjernundervisning blevet en fast del af undervisningen. Skolen er med i forskningsprojektet ASSIST; assisteret fjernundervisning i folkeskolerne, som foretages af Aarhus Universitets Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier.
Klaus Thestrup, lektor hos centeret og forsker på projektet forklarer, hvordan ASSIST blev sat i verden som led i regeringens vækststrategi. Èt punkt fokuserer på, at det nogle steder i landet kan være svært at få ansat nok linjeuddannede lærere. Her kan assisteret fjernundervisning anvendes til at fjerne de geografiske udfordringer, der kan forhindre skoler i at ansætte det nødvendige antal lærere.
Hvor fjernundervisning i gængs forstand er blevet defineret ved, at teknologiske ressourcer forener elever og lærere, der befinder sig på forskellige geografiske destinationer, tilføjer assisteret fjernundervisning, som navnet afslører, en assistentrolle. Assistentrollen skal ikke udfyldes af én bestemt aktør, men skal blot hjælpe til at sikre det bedst mulige møde mellem de lærende og fagpersonerne, mellem didaktikken og teknologien. Den skal samtidig bidrage til, at implementeringen af den nye teknologi i undervisning bliver en succes. Thestrup udtaler.
’Jeg siger ikke, at man kan fjerne al utryghed, men man kan gøre det lidt nemmere at undervise, hvis man har mulighed for at undersøge og observere teknologien. Hvis man forstår teknologi som noget man går til for at finde ud af, hvad man kan bruge den til. Ikke som noget der bare er og har en fast funktion.’
Udover at fremme en mere indsigtsfuld tilgang til teknologien kan assistentrollen være med til at nedbryde de traditionelle undervisningshierarkier.
Læs også: 4 TRIN TIL EN SUPERHJERNE, DER KAN KLARE ENHVER UDFORDRING
Hvordan sikres fagligheden?
Klaus Thestrup forklarer ligeledes, at når de voksne på hver deres fjernside i tæt samarbejde udvikler og evaluerer deres forløb, sikrer det fjernundervisningens faglige niveau og kvalitet. Noget som flere lærere ellers har været nervøse for at miste ved digital læring.
’Sig nu fx, at børn skal lære om fugle. Så er der måske en ekstern aktør, der ved sindssygt meget om fugle, men der er også en faglærer. Og faglæreren ville her sammen med fagpersonen putte deres viden ind i en læringsramme for, hvad det egentlig er børn skal vide om fugle i Danmark.’
ASSIST projektet bevæger sig tydeligvis væk fra forestillingen om, at teknologien enten er god eller dårlig i undervisning. I stedet er der en klar forestilling om, at den kan bruges på gode og dårlige måder.
’Den kan være med til at styrke en mere konstruerende og undersøgende undervisning. Man kommer måske til at tænke i nye metoder og revurdere, hvordan man gør tingene. Men det ikke, fordi det bare ligger i teknologien, at den bare lige pludselig ændrer på undervisningen.’
Hvordan kombineres ‘digital’ og ‘menneskelig’ læring?
Selvom der de seneste år er kommet utallige programmer til digital undervisning, der både kan facilitere projektbaserede læringsprocesser og optimere feedback-iterationer, er der uden tvivl adskillige situationer, hvor de digitale undervisningsprogrammer ikke er svaret. Tilfælde, hvor den bedst mulige læring sker gennem menneskelig undervisning, interaktion og evaluering. Men måske skal vi åbne os op for, at teknologien kan bruges til at sikre denne menneskelige kontakt.
Digital læring behøver på ingen måde at sættes i bås som enten være fremmende eller distraherende. Vi taler om værktøjer og metoder, som kan og skal tages i brug fremover, når de kan gavne de læringsmål der er i spil. Værktøjer, der kan bruges til at nedbryde barrierer som tid og sted og åbne op for nye netværks uden for klasselokalets fire vægge. Et værktøj der, ligesom Klaus Thestrup konkluderer ikke kun kan gavne skoler i udkants Danmark.
’Måden at gøre det på er ikke at tænke i, at udkants Danmark eller øerne har store mangler. Hellere tænke i et samarbejde, hvor begge parter får noget ud af det. Altså at det kan resultere i, at der kommer god undervisning alle steder. Også der hvor der ikke nødvendigvis mangler en lærer på forhånd.
X
Kilder: Connected Learning Alliance: What is connected-based learning?, Gymnasieskolen: Forsker: Stor it-satsning har ikke givet bedre læring: 2017, Hundred: Connection-based-learning Should be the future of education: 2018, Interview med Klaus Thestrup d. 22.03.2018, Teachthought: Technology Is Now As Much A Part Of Learning As Reading & Writing: 2018, TeachThought: The Elements Of A Digital Classroom: 2017, Teachthought: Why Some Teachers Are Against Technology In Education: 2015; SITE & AACE; ISTE.org.
